Service & Support

Service & Support

RAMCON A/S har med mere end 30 års erfaring i branchen og 3500 nuværende installationer den erfaring og kendskab der skal til for at yde den optimale service og support.

RAMCON investerer i at have de ressourcer, der er nødvendige for at vores kunder får en optimal service og support. Det er os magtpåliggende, at vores kunder kan nå deres resultater til planlagt tid. RAMCONs fokus er den samlede løsning, som kunden får ved samarbejde med os. Vores robuste organisation består af ansatte med en stærk faglig baggrund og en solid praktisk erfaring inden for Life Science, pharma, industrien og forskning. Derfor er vores kunder sikret et højt videnskabeligt niveau af rådgivning og sparring i forbindelse indkøb af udstyr, installation, træning og support. Vi har et tæt samarbejde med alle vores leverandører, der også er parate med yderligere rådgivning og support, hvis behovet skulle opstå.

RAMCON er certificeret i henhold til ISO 9001:2015, hvilket betyder, at alle processer i virksomheden løbende gennemgås, valideres og forbedres. Vi evaluerer løbende leveringstider, kompetencer og kundefeedback for at se hvor vi kan vi blive endnu bedre. RAMCON prioriterer god kommunikation meget højt. Vi ser dette som helt centralt for at kunne levere de løsninger, som er nødvendige for at udvikle og bevare vores gode kunderelationer. Vi bruger mange ressourcer på organisation og ledelse for at sikre såvel en god intern som ekstern kommunikation. I RAMCON er der et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger for at sikre den bedst mulige projektering, installation og oplæring.

Desuden har RAMCON eget lager i Danmark, hvor almindelige reservedele og forbrugsvarer lagerføres. Alle ordrer, regnskaber og revision bliver udarbejdet in-house for at sikre, at vi er således i stand til at levere hurtigst muligt til vores kunder.

 

Serviceorganisation

RAMCONs serviceorganisation består i dag af 12 serviceteknikere og to servicechefer i Danmark og Sverige. Alle har en professionel elektronikuddannelse og mange års erfaring inden for service og support af udstyr til laboratorier.
 
Samtlige servicekald koordineres og ledes fra RAMCON. Vi bestræber os på, at vi inden for maksimalt en time kan tilbyde at sætte kunden i kontakt med en servicetekniker, således at problemløsningen kan påbegyndes.
 
Alle vores serviceteknikere er trænet på certificerede kurser hos RAMCONs leverandører inden for deres produktområder. RAMCON har over 800 servicekontrakter hos vores kunder, og vi håndterer alle servicerelaterede henvendelser in-house.

Kontakt os

About RAMCON

Read more about RAMCON and our values here
Read more

Products

Read more about our interesting products here
Read more